Værd at Vide om Tilstandsrapporter og Deres Karakterer

Hvis det er første gang man står overfor, at skulle købe en bolig, så er der også gode chancer for, at det er første gang man står med en tilstandsrapport i hænderne. Det kan virke lidt uoverskueligt og skræmmende, at skulle læse og forstå tilstandsrapporten. Man står trods alt overfor, at skulle lægge rigtigt mange penge for det, der gerne skal blive ens fremtidige hjem. Med så stor en investering på spil, så vil man gerne gøre det hele rigtigt. Men hvis man ingen erfaring har med tilstandsrapporter, hvad gør man så lige?

Denne artikel har til formål at give dig et lynhurtigt overblik over hvordan tilstandsrapporter bliver udfærdiget, og hvad de forskellige ”karakterer” i en tilstandsrapport betyder i praksis.

Et spørgsmål der er mange der stiller, første gang de står overfor at købe en bolig er, hvorvidt de overhovedet kan stole på den tilstandsrapport de ser. Den bliver jo ofte købt og betalt af boligen sælger, så kunne det ikke tænkes, at den er farvet af sælgers interesser? Det er en fair nok tanke at have, men det er dog ikke noget, du behøver at bekymre dig om. Tilstandsrapporter bliver nemlig altid udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig. Der er altså tale om en uvildig tredjepart, som udfører sig arbejde efter strenge standarder, og ikke har en økonomisk interesse i hverken det ene eller det andet resultat. Det ville være rigtigt skidt for en byggesagkyndig ikke at lave en korrekt rapport, og vedkommende kan ske at skulle hæfte for de fejl og mangler, som de eventuelt har overset i deres rapport. Du kan derfor sagtens stole på tilstandsrapporten. Skulle der senere opstå problemer, som ikke fremgår af rapporten, så vil den ejerskifteforsikring som sælger har tegnet være din sikkerhed for, at problemerne bliver løst, uden at det skal koste dig noget som helst.

Men hvordan læser man så sådan en tilstandsrapport? Hvis du kigger lidt i rapporten vil du hurtigt opdage, at der bruges et helt særligt karakter-system. Hver bygningsdel har fået en karakter, som dækker over hvor god, eller hvor dårlig, en stand den er i.

Den bedste karakter noget kan have er ”IB”: det betyder Ingen Bemærkninger. Her mener den bygningssagkyndige altså ikke, at der er nogle nævneværdige problemer. Den næste karakter hedder K0: den dækker over skader, der udelukkende er af kosmetisk karakter. Strukturen fejler altså ikke noget, men der er måske nogle elementer, som ikke er så flotte at se på.

K1 er de mindre alvorlige skader. Disse skader har ingen effekt på bygningens funktion, eller den specifikke bygningsdel der er blevet kigget på. Huset styrter altså ikke sammen, selvom der er fundet K1 problemer. Kommer vi op i en K2 skade derimod, så er det blevet alvorligt. Disse skader kan på sigt føre til svigt i funktionsdygtigheden af den bygningsdel der har fået K2 karakteren. K2 betyder dog, at et svigt i den bygningsdel ikke vil have en negativ indflydelse på andre dele af bygningen. Til sidst har vi K3, som er kritiske skader. Disse problemer skal udbedres hurtigst muligt, da de indenfor nærmeste fremtid vil føre til svigt, der kan have negativ indflydelse på andre dele af boligen.

Share this post